teksten beskriver, hvordan skabelsen af digital content samtidig medfører miljømæssige og klimaetiske problemstillinger i forbindelse med digital klimaaktivisme. Dette skyldes især, at øget digital aktivitet er med til at øge både behovet for energi, mens det samtidige behov for at øge digitale aktiviteter resulterer i udbygningen af digital infrastruktur, især datacentre og datalagringskapaciteter. Både konstruktion og drifft heraf medfører dirvhusgasudledninger. Herfra tackler teksten den modsigende spænding mellem at udføre digital klimaaktivisme, og realiteterne af digitale aktiviteters afledte miljøpåvirkning. Teksten diskuterer, hvilke konkrete, personlige tiltage som kan være med til at mindske denne spænding . Grundlæggende advokerer teksten for, at digital klimaaktivisme over alt berettiges af, at det oversættes til konkrete, fysiske og materielle påvirkninger.
tl;dr:
[fra abstract] - "Internet access has reached 60% of the global population, with the average user spending over 40% of their waking life on the internet [...] currently the global average consumption of web surfing, social media, video and music streaming, and video conferencing could account for approximately 40% of the per capita carbon budget consistent with limiting global warming to 1.5°C, as well as around 55& of the per capita carrying capacity for mineral and metal resources use and over 10% for five other impact categories." (Selvom strømforsyning omlægges til vedvarende og grøn energiproduktion, er forbruget af mineral- og metalressourcer derfor stadig en udfordring). [...] CONCLUSION: "A synergistic combination of rapid decarbonisation and additional measures aimed at reducing the use of fresh raw materiales in electronic devices [e.g., lifetime extention) is paramount to prevent the growing Internet demand from exacerbating the pressure on the finite Earth's carrying capacity."
tl;dr:
[fra abstract] - "Digital technologies often conflict with environmental values due to high energy use, e-waste, and carbon emissions. This article examines how individuals and organizations can align their digital habits with sustainablity goals, advocating for conscious choices in device usage, data storage, and online behavious to reduce environmental impact."
Teksten beskriver de miljømæssige og klimaetiske udfordringer som er forbundet med digitalt forbrug. Dertil argumenterer teksten for, at vores individuelle forbrug og vaner kan være med til at gøre en forskel. Først pointerer teksten, at det er en materiel verden, som understøtter vores digitale miljøer og platforme, også selvom dette ofte bliver sløret gennem en distancering mellem det digitale og det materielle: "[...] we are removed from the tremendous network of cables beneath the ocean that connects us through the internet, from the production demands associated with our digital devices, and from the carbon emissions associated with our email habits. [...] And as technology advances, our connection to the material infrastructures that drive it tends to become more remote, its ecological demands and consequences less perceptible to the average consumer." Grundlæggende bevæger datacentre og anden digital infrastruktur og deres forbrug og påvirkining af miljøet på en hyper-accelereret skala, som er svær både at se, forstå, og dermed kan det være svært som enkeltperson at se, hvordan ens eget forbrug kan gøre en réel forskel. Som teksten pointerer, findes løsningen i en bevidstlighedsgørelse af, hvordan vores digitale aktiviterer oversættes til håndgribelige, fysiske og materielle effekter: "the links between digital technologies and their material impact are imperceptible, and the resulting disconnect might be reflected in much of our digital behavior. It's easy to lose sight of the fact that every digital interaction we have - no matter how small - is born of real resources and has real impacts. And it's empowering to consider the ways that we can make greener use of today's technologies."
Teksten foreslå 5 konkrete initiativer, som kan være med til at sænke ens klimaaftryk: (1) Undlade hyppige udskifning af devices. (2) Være bevidst omkring, hvordan man genbruger/genanvender ens devices når man udskifter dem. (3) Undlade at hoarde digitale filer, da dataopbevaring kan bidrage til et klimaaftryk qua behovet for udvidet datalagringsplads - og dermed behovet for udbyggelsen af datacentre, som kræver både energiforsyning, køling, og medfører materiale- og ressourceforbrug. (4) Vær thrifty. (5) Vote with your wallet.
Teksten giver en kort opsummering af nogle pointer fra Monserrate (2022) etnografiske studie af cloud-industrien. Pointerne inkluderer blandt andet, hvordan de miljømæssige omkostninger af allestedsnærværende computation (*ubiquitous computing) er skjult af den uktrolige kompleksitet af digital infrastruktur og forsyningskæder involveret i de mest simple digitale transaktioner. Det er en god følgetekst til Monserrates oprindelige tekst, da den giver en god opsummering af nogle af de mest kritiske betragtninger.
tl;dr:
Begrebet 'algorithmically embodied emissions' beskriver, hvordan de algoritmiske output af mange hverdags AI-processer (søgemaskiner, anbefalingssystemer, mm.) fremmer og normaliserer digitale praksisser, som har et højt klimaaftryk. Disse algoritmer er indbagt med en generel tendens mod økonomisk vækst og promoveringen af livsstile, med et højt klimaaftryk (eksempelvis alle de produktanbefalinger fra Temu, aliexpress o.lign. som man bliver mødt af, når man søger efter et produkt gennem en s'øgemaskine). Som Selwyn skriver, "in an immediate sense, algorithms are constantly pushing us toward environmentally-harmful options. In the longer-term they are perpetuating what Haider and Rödl term 'search engine-facilitated ignorance (and knowledge) logics related to the climate crisis.' In both ways, we need to encourage a different culture of online information that is more environmentally conscious, for not environmentally-protective."